En hektisk afslutning på 2014 – og nu ligger et helt nyt og ubeskrevet år foran os!
I 2014 søsatte Acquiro et nyt initiativ med en række gratis workshops “Tid til Tanker”. Et af temaerne var “Karriereudvikling”, hvor vi fortalte om Decision Dynamics karrrieremodel, og hvordan vi bruger den i coaching, når karrieren skal drejes mod nye udfordringer. Er det dit nytårsforsæt, at der skal ske noget i din karriere, så kontakt os og hør nærmere om hvordan et coachingforløb kan inspirere.
Der var ikke plads til alle ved denne workshop, så den vil vi gentage i løbet af foråret. Se her på sitet for annoncering af kommende workshops eller send en mail, så du kommer på vores direkte mailingliste.
Højdepunktet for Acquiro i 2014 var afslutningen på vores 2-årige Aikanprojekt, hvor jeg igen lige vil slå et slag for vores lille video, der fortæller om projektet – og hvordan vi har involveret stakeholders i at finde den rigtige forretningsmodel for den grønne danske Aikan-teknologi (omsætning af organisk affald til energi og næringsrig kompost) i USA.
Vi er nu klar til nye spændende projekter og nye udfordringer indenfor forandringsledelse i 2015. Tak for et godt samarbejde i det forløbne år til kunder, netværk og samarbejdspartnere!