Gode muligheder for dansk teknologi i USA

Jeg har tidligere omtalt det spændende projekt, vi er involveret i, som handler om at forretningsmodne og eksportere Aikan-teknologien til USA. Aikan-teknologien udvinder ressourcer af affald via en biologisk proces. Ved processen dannes methangas, som kan omsættes til el og varme, der udvindes vigtige næringsstoffer, og der dannes næringsrig kompost.

Vi var i juni måned i Connecticut i USA for blandt andet at foretage en stakeholderanalyse i forbindelse med to konkrete projekter. Amerikanerne var meget begejstrede for den danske teknologi og de muligheder, som den giver. I dag eksporterer Connecticut en stor mængde affald, hvoraf en del dumpes i land fills. Mind set’et i USA har ændret sig over de seneste år, og de myndigheder, vi besøgte, har et udtalt ønske om at være grønne front movers. Vores amerikanske samarbejdspartner Turning Earth nyder stor goodwill hos interessenterne og er yderst professionelle, så det er en ideel partner for Aikan.

Billedet viser et af de mulige sites for opførelse af et Aikan-anlæg. Projektet er støttet af Fornyelsesfonden (nu Markedsmodningsfonden) og er et samarbejde mellem Aikan, Turning Earth, Generalkonsulatet i Chicago, 1st Mile og Acquiro. Acquiros rolle er at arbejde med brugerdreven innovation, kommunikation samt facilitering af ledelses- og projektprocesser.

This entry was posted in Uncategorized and tagged , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *