Ville du respondere på sådan en annonce? Det lykkedes rent faktisk Shackleton at hverve frivillige til sin farefulde antarktiske ekspedition i 1914! Han skabte en vision, som var så kraftfuld, at andre mennesker var villige til at trodse store farer, bare for at nå i mål sammen med ham.
Den evne til at skabe engagement vil mange ledere i dag nok misunde ham. Ledelse af forandringer begynder netop med en stærk vision og klare mål, som medarbejderne finder meningsfulde nok til at ville forandre sig. Hvordan man gør det i praksis er ofte temaet, når vi er ude og sparre med vores kunder om forandringsledelse.
Hvordan endte ekspeditionen? Shackletons skib “Endurance” blev fanget i pakis og ødelagt, så målet blev desværre ikke nået. Mirakuløst blev alle liv dog reddet efter en hård og besværlig flugt. Så vision og engagement er en god begyndelse – men indsigtsfuld projektledelse og en god portion held er heller ikke at foragte…