Nytænkning skaber vores fremtid

I denne uge har den anerkendte ledelsesforsker Otto Scharmer været i København og afholdt konference i Bella Centret. Hans opfølger til Teori U (som jeg tidligere har skrevet om her) er netop udkommet på dansk med en række eksempler på, hvordan U-teorien kan anvendes.

Vores verdenssamfund står i nogle store kriser miljømæssigt, socialt og åndeligt/kulturelt. Ifølge Einstein kan “problemer ikke løses på samme niveau og med samme tankesæt, som de er skabt”. Scharmer har med sin U teori givet et bud på, hvordan vi kan arbejde med radikal innovation både på det samfundsmæssige, det relationelle og det personlige plan. Scharmer holdt et inspirende oplæg, hvor vi blev ført gennem gennem U’et ved at skulle forholde os til at se jorden udefra på en ny måde, arbejde med vores empati i forhold til andre mennesker og åbne vores vilje til personlig forandring.

Eftermiddagens workshops bød blandt andet på en række konkrete værktøjer og teknikker. Jeg deltog i 4D precensing theater, hvor vi arbejdede med nye måder at se folkeskolen og dens fremtidige udvikling på ved at bruge vores krop og følelser til at danne fysiske tableau’er. Steen Hildebrandt var også på podiet med opfordring til, at vi udnytter vores potentialer bedre i Danmark til at skabe bæredygtighed gennem god ledelse.

 

This entry was posted in Uncategorized and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *