Fin udtalelse fra Kombit

“Monica Neesgaard har i perioden august 2015-februar 2017 været ekstern implementeringskonsulent i SAPA-projektet. Monicas rolle var primært at være projektleder på / ansvarlig for SAPA Pilot. SAPA Pilot omhandler forberedelse af implementering af SAPA-løsningen i 10 pilotkommuner. Udover at give grundlaget for en succesfuld implementering af SAPA i pilotkommunerne, skal SAPA Pilot også udvikle redskaber og metoder, der kan anvendes ved implementering i de resterende 88 kommuner.

Monica har været hurtig til at sætte sig ind i projektet og organisationen og har med det samme taget fuldt ansvar for sine arbejdsopgaver. Nogle af de vigtige opgaver var at skabe og vedligeholde et godt forhold til og engagement hos vores samarbejdspartnere i pilotkommunerne samt facilitere samarbejdsprocesser (seminarer, arbejdsgrupper etc.). Dette har Monica sikret på bedste vis. Hun er desuden fleksibel, og vi har derfor også haft gavn af hende til aktiviteter, der er faldet lidt udenfor hendes kerneopgaver. Vi har internt i projektet haft et godt samarbejde med Monica, og overdragelse af hendes resultater er foregået rigtig fint i kraft af, at hun løbende dokumenterer sit arbejde ordentligt.”

Line Abildgård, Implementeringsansvarlig, SAPA, Kombit

This entry was posted in Uncategorized and tagged , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *