Når man som leder har ansvar for en forandringsproces, bliver tid og energi først og fremmest anvendt på at sikre de forretningsmæssige resultater og samtidig have øje for medarbejdernes trivsel. Det er vores erfaring at mange ledere glemmer sig selv i processen og kan have behov for et “time out”, hvor der sættes fokus på dem selv som personer.
Acquiro har derfor i sin værktøjskasse til forandringsledelse tilføjet værktøjet “Din egen omstillingsproces”. Værktøjet stiller en række spørgsmål, som kan være gode at overveje i forskellige faser af forandringen. Samtidig leder det opmærksomheden hen på, hvor man som leder kan hente faglig og personlig støtte og få fyldt sine energireserver op. Det er hjælp-til-selvhjælp i situationer, hvor coaching eller anden form for personlig sparring ikke er til rådighed.
I sidste ende kommer det både forretning og medarbejdere til gavn, at lederen har overskud og er afklaret om sin egen proces.