De fleste forandringsledelsesmodeller, som vi bruger i dag (f.eks. Kotters populære model), bygger stadig på Kurt Lewins klassiske forandringsmodel fra 1940’erne. Lewins model beskriver forandring som en proces bestående af 3 faser: Freeze, Transition, Unfreeze. Denne model er velegnet til at beskrive forandringer som er episodiske, gennemgribende og foregår på makroniveau i større bureaukratiske organisationer.
Mange moderne organisationer er imidlertid hele tiden under omstilling på mange forskellige niveauer. Det gælder f.eks. videnvirksomheder, der opererer på et globalt marked, hvor omgivelserne er under konstant forandring. I disse organisationer kan Lewins model vendes på hovedet og i stedet ses som en løbende proces af: Freeze, Rebalance og Unfreeze på mikroniveau. Karl Weick og Robert Quinn uddyber dette i denne artikel fra Ann. Rev. Psykological. I Freeze-fasen bliver nye virkeligheder synlige, nye mønstre viser sig og nye historier dannes. I Rebalance genfortolkes mønstrene, og der skabes tiltrækning til den nye måde at agere på. Endelig giver Unfreeze-fasen mulighed for improvisering og læring, der fører til nye forandringer.
I disse organisationer er den store udfordring at skabe fælles mening og retning for alle de samtidige forandringer. Forandringsagentrollen handler her om at skabe dialog, fælles sprog og identitet – og de værktøjer forandringsagenten har brug for er også andre end i den klassiske store forandringsproces. Er din organisation under kontinuerlig forandring – og ved I, hvad der skal til for at lykkes?
Monica Neesgaard - Ejer af Acquiro
